Sjælesorg

Sjælesorg betyder omsorg for sjælen og er de samtaler, du kan have med en præst.

 

Du kan tale med præsten om alt mellem himmel og jord – intet er for stort eller småt, og han eller hun har tavshedspligt, så alt der bliver sagt bliver mellem jer.

 

Du behøver ikke at tro på Gud for at tale med præsten. Du er naturligvis velkommen til at tale om tro, men samtalen tager udgangspunkt i det, der fylder hos dig.

 

Har du brug for en sjælesorgssamtale, skal du kontakte en af Sydhavn Sogns præster på tlf. eller mail.

 

En sjælesorgssamtale er gratis.