Månedens kurv

Hver måned hele året kan en udvalgt ansøger, som har et ekstra behov for en økonomisk håndsrækning, modtage ’Månedens kurv’ i form af holdbare madvarer og dagligdagsprodukter. 

 

HVORDAN KAN DU STØTTE PROJEKTET?
Hvis du har et økonomisk overskud og gerne vil give lidt til dem, der ikke har, så put en ekstra tandpasta, en dåse tomater eller en gang pasta ned i indkøbskurven. Du kan aflevere din donation i boksen ved kirkerummet. Så sørger vi for, at varerne går til en person/familie, som har ekstra brug for det.

Sydhavn Sogn samarbejder desuden med WeFood Sydhavn, der hver måned donerer overskydende varer samt Sydhavn Sogns Menighedspleje, der indkøber varer til kurven.

 

Eksempler på varer:
• Holdbar mad på dåse/karton: Tun, makrel, tomater osv.
• Pasta og ris
• Kaffe og te 
• Tandpasta, tandbørste og tandtråd 
• Shampoo, balsam og håndsæbe 
• Toiletpapir, bleer, bind, vaskepulver 
• Diverse gavekort (Fx. til en fødselsdagsgave). 

 

HVORDAN KAN DU ANSØGE?
Hvis du ønsker at ansøge om en kurv, skal du skrive en seddel med dit navn og telefonnummer - oplys også gerne om du har børn og deres alder. Ansøgningen skal afleveres i kirkens postkasse, som hænger ved siden af indgangen til kirkekontoret, Louis Pios Gade 10B.

 

Du kan også ansøge via kirkens hjemmeside her

 

Sidst i måneden kigger vi alle ansøgninger igennem og stykker en ’Månedens kurv’ sammen til den udvalgte ansøger. Den udvalgte ansøger får direkte besked. Hører du ikke fra os, er kurven gået til en anden. Vi gemmer dog din ansøgning, da du stadig har mulighed for at blive udvalgt til at modtage kurven en anden måned.