Klatrevæg på kirketårnet
Stig til himmels på Frederiksholm kirkes klatrevæg.
Klatrevæggen blev indviet første gang i september 2014 og ombygget i dens nuværende form i 2015.
Klatrevæggen har ruter til såvel børn (ned til 3 år) som voksne. Der er ca. 13 ruter, som vil blive udskiftet ca. én gang om året. Antal af klatrere, der kan være på væggen samtidig afhænger af, hvor mange instruktører, der er. Dog maks. 5-6 klatrere ad gangen.
Klatrevæggen er:
- I alt 144 kvm. fordelt på to sider
- 15,6 meter høj
- 5 meter bred på forsiden og 3,75 meter bred på sidevæggen
Derudover er der ca. 400 greb fordelt ud på klatrevæggen, ligesom der er sat volumes op, der fungerer som små bakker.
Øverst oppe er der et udhæng, som man kan gå rundt på usikret.
Kirken afholder løbende offentlige klatreevents, hvor vores frivillige klatreinstruktører står klar til at lære fra sig og tage hånd om deltagernes sikkerhed. Helt gratis.