Kirkesalon
Med Christian Rydahl og Karine Muff
Glæd jer til en absolut skøn aften med fællessang, musik og talk i godt selskab med præst Christian Rydahl og musiker, TV- og radiovært Katrine Muff.
Den 5. november kl. 19
Aftenen byder på en spændende samtale om musik og kristendom godt krydret med hyggelig fællessang under kyndig vejledning af Katrine Muff samt enkelte sange ved Katrine.
Det er naturligvis muligt at købe vin og snacks i kirkebaren.
Pris: 75 kr. Køb billet her.
Bemærk, at al indtjening går ubeskåret til Menighedsplejens julehjælp.
Arrangementet starter kl. 19 og varer cirka 75 minutter. Dørene åbner kl. 18.
OM KATRINE MUFF
Katrine har som TV-og radiovært stået i front på et hav af programmer med musikformidling som omdrejningspunktet. “Fællessang”, “Sangbogen -med Muff og Hammer”, “DRs Juleshow” og mange flere. Hun har hele fem sange med i Højskolesangbogen. Blandt andet “Fortabt er jeg stadig” som hun har skrevet med Stine Pilgaard. De modtog sammen “Den folkelige sangs pris” i 2021 for deres samarbejde på albummet ‘De korte sætningers land’. I 2022 udgav hun bogen ”Sangbog til børn og deres voksne”, ledsaget af albummet ‘Sange til børn og deres voksne’. I oktober 2023 udkom opfølgeren ‘Flere sange til børn og deres voksne’, og i december kunne Muff opleves i diverse kirker til julekoncerter og fællessang, i selskab med Johannes Langkilde.
Katrines opløftende energi smitter og alle kan være med! Det handler nemlig ikke om, hvordan det lyder, men om, hvordan det føles.
OM KIRKESALON
Kirkesalon på Kirkeskibet med Christian og Katrine er den første af sin art i Sydhavn Sogn. Ved en Kirkesalon inviterer en af sognets præster en musiker, forfatter, kunstner eller andre, der har noget på hjertet, til en rigtig kirkesalonsnak. Temaerne spænder bredt, men det er alt sammen nogen, der er forankret i kristendommen.
Hvornår: 5. november kl. 19. Dørene åbner kl. 18.
Sted: Kirkeskibet, Topstykket 20, 2450 KBH SV
M4 Metroen kører lige til døren. Stop: Enghave Brygge.