Halloween på Kirkeskibet

Vi gentager kæmpesuccesen fra sidste år med et brag af en Halloweenfest! 

 

31. oktober kl. 17-19.

 

Igen i år lyser vi Kirkeskibet op i flotte halloweenfarver og forvandler kirkerum og dæk til en makaber samling af zombier, hekse, græskar, edderkopper, spindelvæv og skeletter! Vi starter aftenen med en (u)hyggelig halloweengudstjeneste, og hvis du er virkelig (u)heldig, kan du få et glimt af det nye klamme dukketræ, hvor skrækindjagende dukkehoveder er blevet forvandlet til lygter....

 

Trænger du til endnu mere rædsel, kan du nyde en ulækker omgang blodsuppe, mumiepølsehorn og gravkammerkage, mens diverse halloween-krea-aktiviteter foregår på dækket.

 

Kom frisk og bliv skræmt med os til en (u)hyggelig aften på Kirkeskibet 2450!

 

FRI ENTRÈ

 

Selve arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding, men der er begrænsede pladser og det er først til mølle.

Skal du have mad koster en portion 25 kr. per voksen. Børn er gratis.