FILMAFTEN

Til filmaften viser sognepræsten film i krypten under kirken. Arrangementet er helt gratis, og der er inden filmen mulighed for at købe en sandwich til 25 kr. og et glas vin til 10 kr. 

Vi ser film, der alle har et aktuelt indhold og giver stof til eftertanke. Tidligere har vi bl.a. set både klassikere med Ib Schønberg og de nyeste film fra Thomas Vinterberg og Lars von Triers hånd. Der bliver vist alvorlige dramaer og morsomme komedier.

Hold øje med kalenderen her på siden, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på facebook, for at se, hvad der vises til næste filmaften.