Eftermæle - i musikken og teatrets tegn

SEP
30

Eftermæle - i musikken og teatrets tegn


Dato Onsdag d. 30. september 2020, Kl. 20:00 til kl. 21:00
Sted Frederiksholm kirke, Louis Pios Gade 8, 2450 København SV
Pris
Gratis

Kom til en aften om eftermæle

Frederiksholm kirke byder velkommen til en stemningsfuld aften med oplæsning af scener fra teaterstykket ”Eftermæle” af Alexandra Kristjansen og Mathilde Schytz Marvit samt musik fra komponisten og cellinisten Ida Johanne Kühn Riegels. 

Teaterscenerne og aftenens musik er en undersøgelse af livets smertelige kontroltab, kærlighedens og kunstens væsen, selvfortællingens maskefald, samt en leg med tanken, at man kan leve videre i et menneske, som har kendt een fuldstændigt. 

TILMELDING

Alle er velkommen, men der er begrænsede pladser og deltagelse kræver forhåndsbooking af billet. Hvis du er interesseret i at deltage, skal du derfor sende en e-mail til: mathilde@besyv.net. Fri entre.

Ydermere kan det oplyses, at der forud for eventet finder en Walk & Talk sted på Assistenskirkegården om samme tema torsdag d.24. september. Er du interesseret i at deltage i denne walk&talk, bedes du kontakte Bobby Hess på: bh@filmtone.dk