Onsdag d. 30. september 2020, Kl. 10:00 til kl. 11:30

OBS: Der er begrænset antal pladser. Tilmelding er derfor nødvendig! Tilmeld dig via kirkens hjemmeside www.sydhavnsogn.dk/babyboblen.

Frederiksholm kirke gentager Babyboble-succesen og disker op med et helt nyt program fordelt over fem onsdage i efteråret 2020. BabyBoblen henvender sig til den barslende mor og far, der ønsker at blive klogere på sit barn og livet som nybagte forældre. BabyBoblen tager afsæt i både teoretiske og praktiske perspektiver, der alt sammen kan have relevans for livet som nybagt mor og far. Udover det faglige input vil der være et kort musikstykke af vores dygtige organist - alt sammen egnet til, at du kan have din baby med. Undervejs serverer vi kaffe og croissanter.  

Sted: På Kirkeskibet 2450 ved Alfred Nobels Bro på Teglholmen.

PROGRAM EFTERÅR 2020

26.8 "Giv din babys krop den bedste start" v/ Kiropraktorerne Anja Aabech og Helle Dalhoff. Som nybagt forælder er der mange ting du skal forholde dig til mht. dit barns fysik. Aabech og Dalhoff gennemgår alt det du skal være opmærksom på, og du får øvelser med hjem til dit barn, som du kan bruge samme dag. Du vil bl.a. få tips til at undgå skævt baghoved, de bedste måder at bære på samt hvordan du stimulerer dit barns motoriske udvikling.

30.9 "Søskendekonflikter" v/ familierådgiver Anna Ørtved. Anna fortæller her om, hvorfor det er godt for vores børn, at vi holder op med at være dommere i deres søskenderelation, og lader dem klare deres indbyrdes konflikter selv. Du vil få en større forståelse for dine børns konflikter, viden om, hvad der er på spil i de nære relationer og tips til at håndtere dine børns fremtidige konflikter.

28.10 "Babysprog" v/Anne Uhrskov, cand.mag i sprogpsykologi. Anne vil fortælle om barnets sproglige udvikling samt give gode råd til, hvordan man som forælder kan fremme denne udvikling.

25.11 "Dit barns selvværd" v/ familierådgiver Anna Ørtved. Anna fortæller om, hvordan man styrker sit barns selvværd og kommer med gode konkrete råd, du nemt kan bruge i hverdagen.

9.12 "Musik" v/ Sandra Skov Fallesen er uddannet musikpædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har flere års erfaring med det musikpædagogiske arbejde. Sandra vil fortælle om, hvordan musik virker på småbørn samt vise øvelser, der er lige til at tage med hjem.

Sted Kirkeskibet, Topstykket 20, 2450 København SV
Pris
Gratis