Onsdag d. 7. oktober 2020, Kl. 14:00 til kl. 15:45

Vi mødes hver anden onsdag og synger sange fra Højskolesangbogen, inviterer foredragsholdere eller anden optræden og hygger med kaffe og kage. Det er gratis at deltage og alle er velkomne. 

PROGRAM EFTERÅR 2020

9. september. Hygge, sang, kaffe og kage

23. september ”Glimt” med Billie KoppelBillie Koppel læser op fra hendes bog Glimt og fortæller bl.a. om opvæksten i Sydhavnen. Billie Koppel er datter af hjertet bag The Savage Rose, Annisette og Thomas Koppel. Men hun er helt sin egen. I denne erindringsbog, der tager udgangspunkt i en noget anderledes barndom end de fleste, fortæller Billie om at vokse op i en haveforening, om allerede fra meget ung at være politisk aktiv, og om at skulle finde frem til sin egen musik. Hvad enten musikken opstår i Sydhavnen, Paris, Vesterbro, Baskerlandet, New York eller Los Angeles. 

Billie Koppel (f. 1972) er sanger, musiker og fotograf. 

7. oktober. Hygge, sang, kaffe og kage

21. oktober ”Steen Steensen Blicher”Foredrag v. Ken Bruun med fokus på ildsjælen og mangfoldigheden i Blichers værk. Blicher var andet og mere end den forfatter, der bragte realismen, bonden og jyden frem i lyset – skønt han blev meget sent anderkendt. Blicher var folkeoplyser, pædagog, demokrat, nationalist, landbrugsreformator, husflidsfremmer, satiriker, idemand og meget mere. Et sammensat menneske – og sammensat produkt af en brydningstid.  

4. november. Hygge, sang, kaffe og kage

 18. november ”Rådene der forandrede folkekirken”. Foredrag v. Inge Lise Pedersen som er tidligere formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Bogen handler om Landsforeningens historie, i anledning af foreningens 100 års jubilæum. ”Rådene der forandrede folkekirken” er en historie om, hvordan menighedsrådene gradvist har fået flere og flere beføjelser, større ansvar og gik foran f.eks. i forhold til kvindeligestilling. Alligevel er det en skuffelse, at kirken aldrig fik et centralt kirkeråd og at ”demokratiseringen ikke blev ført til tops”. Det betyder, at folkekirken i dag har en ”lokal slagside”, som Inge Lise Pedersen udtrykker det i bogen. Inge Lise Pedersen er tidligere formand for Landsforeningen af Menighedsråd og har været aktiv i talrige folkekirkelige sammenhænge gennem de seneste 36 år. 

2. december. Juleafslutning med julefortælling og quiz

Sted Frederiksholm kirke, Louis Pios Gade 8, 2450 København SV
Pris
Gratis