Mandag d. 27. maj 2019, Kl. 20:00 til kl. 21:30

I anledning af det forestående folketingsvalg afholder vi politikerdebatmøde her i Frederiksholm kirke. Vores egen præst Christian Rydahl styrer slagets gang, hvor vi vil diskutere emner som "klima" samt "religion, sekularitet, og demokrati". Vi vil bl.a. sætte fokus på de udemokratiske elementer, der viser sig både hos Paludan, islamisterne og i de antifascistiske grupper. Til at diskutere aftenens emner får vi besøg af Niels E. Bjerrum (S), Lars Vestergaard (DF), Jacob Rosenberg (LA), Jonathan Simmel (Ø) og Nina Svane-Mikkelsen (Å), der alle stiller op i Københavns Storkreds. Arrangementet er gratis og uden tilmelding. Dørene åbner 19:30, hvor det vil være muligt at købe øl, vand og vin til en penge. 

Pris
Gratis