×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 28. august 2019, Kl. 10:00 til kl. 11:30

Som noget helt nyt starter Frederiksholm kirke en Barselshøjskole op fordelt over fem gange i efteråret og fem gange i foråret 2020. Barselhøjskolen henvender sig til den barslende mor og far, der ønsker at blive klogere på sit barn og livet som nybagte forældre. Barselshøjskolen tager afsæt i både teoretiske og praktiske perspektiver, der alt sammen kan have relevans for livet som nybagt mor og far. Udover det faglige input vil der være lystænding og en kort minikoncert - alt sammen egnet til, at du kan have din baby med. Efter dagens program er du velkommen til at blive til hyggesnak med kaffe, the og snacks. BEMÆRK: ARRANGEMENTET FOREGÅR PÅ KIRKESKIBET PÅ TEGLHOLMEN, TOPSTYKKET 20, 2450 SV. LIGE VED ALFRED NOBELS BRO.

FULDE PROGRAM

  • Onsdag den 28.8 Klara Svenstrup fra Sydhavnen Zoneterapi har bl.a. specialiseret sig inden for babyzoneterapi. Klara vil igennem sit oplæg samt via øvelser vise, hvordan zoneterapi for babyer kan være med til at afhjælpe ex. kolik, dårlig søvn mm. 
  • Onsdag den 25.9 Anne Uhrskov er Cand.Mag i sprogpsykologi og vil fortælle om barnets sproglige udvikling samt give gode råd til, hvordan man som forælder kan fremme denne udvikling.
  • Onsdag den 23.10 Sandra Skov Fallesen er uddannet musikpædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har flere års erfaring med det musikpædagogiske arbejde. Sandra vil fortælle om, hvordan musik virker på småbørn samt vise øvelser, der er lige til at tage med hjem.
  • Onsdag den 27.11 Forsker i småbørnspsykologi og familiedannelse Henrik Norholt holder oplæg om betydningen af tilknytningen mellem barnet og forælderen. 
  • Onsdag den 11.12 Forsker i småbørnspsykologi og familiedannelse Henrik Norholt fortæller om babybæring og giver samtidig gode eksempler på forskellige måder at holde sin baby på.


Sted
Kirkeskibet 2450
Pris
Gratis