Fredag d. 11. oktober 2019, Kl. 18:30 til kl. 22:00

Glæd jer, når Sydhavnen åbner porten til en magisk Kulturnat i kvindens tegn! SydhavnsCompagniet, Sydhavn Teater, SV Festival, Karens Minde Kulturhus og Frederiksholm kirke er gået sammen om at skabe et brag af en Kulturnat lige her midt i skønne 2450 SV. Vi glæder os til at se jer!


SYDHAVNENS KULTURNATSPROGRAM

JAN LIPPERT MUSIKSKOLE/SV FESTIVAL KL. 18:30-19:00

Et udvalg af musikglade elever på tværs af klasser fra Ellebjerg Skole har i løbet af efteråret haft et elektronisk musik- og skriveværksted om Tove Ditlevsen, (som levede i Sydhavnen i 1940’erne). Værkstedet udmunder til Kulturnatten dels i en elektro-sang/rap skrevet til udvalgte Tove Ditlevsen tekster, dels i en sang om det at vokse op i Sydhavnen i dag.

Arrangementet kræver ikke Kulturnatspas.

FREDERIKSHOLM KIRKE, LOUIS PIOS GADE 8 (P-PLADSEN)


FOTOUDSTILLING V/ PREBEN REFBY KL. 18:00-21:00

Kunstneren Preben Refby, som blev årets kunstner på udstillingen "Kunst med sjæl" i 2018 vil udstille nogle af sine værker, som går under titlen "Rorschach testen. Preben fanger lyset i sine billeder, som han selv siger: "Jeg maler historier med lyset".

SYDHAVNSCOMPAGNIET//BORGBJERGSVEJ 26


#THELMATOO - SNEAK PEAK KL. 18:00-00:00

På Borgbjergsvej 44 kan man tage på flugt fra patriarkatet, når Sydhavn Teater inviterer til en episk virtuelt roadtrip. I anledning af Kulturnatten skaber Sydhavn Teater en sneak peak version af publikumssuccesen #ThelmaToo. Publikum mødes af aftenens værtinder i et intimt interaktivt limbo på Borgbjergsvej 44, hvorefter de i virtual reality gennemlever rejsen derhen. Sammen bevæger vi os gennem et kønspolitisk grænseland. Forestilligen kører i loop hele aftenen. Der er begrænsede pladser og det er først til mølle.

SYDHAVN TEATER // BORGBJERGSVEJ 44


FORTÆLLINGER OM KØN I LYD, LYS OG ORD KL. 19:00-22:00

Karens Minde Kulturhus og Frederiksholm kirke er gået sammen om at skabe en smuk og anderledes fortælling om kønnet. Mød præsten, der fortæller, mens hun rappeller ned af kirketårnet. Vær med til at udforske det maskuline og feminine, når lydkunstner Randi Pontopiddan & bassist Greg Cohen i sammenspil med kirkens præster tager publikum med på en rejse via lys, lyd og fortællinger. Det bliver en anderledes - og helt igennem fantastisk - måde at opleve kirkerummet på. Samtidig har du mulighed for at bestige kirkens lige knap 16 meter høje klatrevæg, som i dagens anledning er fuldt oplyst i mørket (Klatrevæggen kræver ikke Kulturnatspas). Vi looper, ny start hver hele time

FREDERIKSHOLM KIRKE // LOUIS PIOS GADE 8


STAND UP MED ANE HØGSBERG KL.20-20:30

Ane Høgsberg er en grænsesøgende og kompromisløs komiker, som holder af at tale om de mørke sider i mennesket og det der optager os. Materialet er leveret med en jysk charme, der gør det svært ikke at overgive sig til grinet.

SYDHAVNSCOMPAGNIET//BORGBJERGSVEJ 26


Til alle arrangementer serveres der lidt vådt og tørt til ganen.


ARMBÅND

Bemærk, at deltagelse i arrangementerne (med undtagelse af Musikskolen og Klatrevæggen) kræver kulturnatsarmbånd. Det er muligt at købe armbånd i kirkedøren fra kl. 18:00. Et Kulturpas koster 95 kr.

Se øvrige salgssteder og det fulde Kulturnatsprogram på www.kulturnatten.dk.


KULTURNAT I SYDHAVNEN ER STØTTET AF MIDLER FRA KGS. ENGHAVE LOKALUDVALG SAMT KULTURNATTEN

Pris
95