Torsdag d. 28. november 2019, Kl. 19:00 til kl. 21:00

OBS: Arrangementet flyttes til Frederiksholm kirke

Ved en række filmarrangementer i Frederiksholm kirke vises Jens Loftagers prisbelønnede trilogi, der startede med ORD (1994) og fortsatte med KRIG (2003) og TRO (2017).

Denne aften skal vi se filmen TRO (81 min.), og efter filmvisningen vil sognepræst Heidi Røn Preem og instruktør Jens Loftager sammen diskutere filmens tematik. Det bliver en afslappet snak, hvor publikum kan stille spørgsmål. Der vil være forfriskninger og lidt lækre snacks undervejs. Alle er velkomne, og arrangement er gratis.

Om filmen TRO (2017)
Tro sammenfletter to tilsyneladende meget forskellige historier: Dels en utraditionel dansk præst, der underviser kommende konfirmander, dels tre japanere på en pilgrimsrejse til Mount Fuji. Disse tre var tidligere medlemmer af sekten Aum, som udførte et terrorangreb i Tokyo i 1995, og de forsøger nu at komme overens med deres fortid. I mellemtiden opfordrer den danske præst sine elever til at springe ud i livet og finde ud af, hvem de er.  For handler tro ikke altid om at finde ud, hvem man selv er?

I TRO skaber to vidt forskellige billeder af religiøs tro en kontrastfuld og tankevækkende helhed. TRO undersøger på tværs af livstadier og kulturer, hvordan tro både kan gøre mennesker livsduelige og i stand til at forstå os selv bedre, men også skubbe os ud i ekstreme valg, vi senere vil fortryde og have svært ved at leve med.

Se filmens trailer her: https://www.youtube.com/watch?v=NnZEabbZz5g

_____________________________________________

** OM JENS LOFTAGER **
Jens Loftager har siden 1989 lavet en lang række fiktions- og dokumentarfilm, og han har modtaget priser i både ind- og udland. Alle de tre film i triologien er skabt i samarbejde med fotografen Anthony Dod Mantle (Oscar for Slumdog Millionaire) og lyd-designer Henrik Garnov. Tilsammen udgør de instruktørens forsøg på at nærme sig en forståelse af, hvordan vi bliver til som mennesker – og hvordan vi går til som mennesker.

 

Sted
Frederiksholm Kirke, Louis Pios Gade 8, 2450 København, Danmark