×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 1. september 2019, Kl. 11:00 til kl. 15:00

Traditionen tro fejrer Frederiksholm kirke Guds skaberværk ved et brag af en udendørs høstfest. I år vil Vesterbro Sogns Ungdomskor samt Sydhavn Sogns Spirekor agere skøn musikalsk kulisse, når Heidi Røn Preem og Christian Rydahl inviterer til høstgudstjeneste. Dernæst åbner vi op for et hav af aktiviteter for både store og små.

Du kan fx drage et smut til himmels, når kirkens dygtige klatreinstruktører åbner klatrevæggen på kirketårnet. Ønsker du at udfolde dine kreative evner, kan du besøge de to workshops 'Insekthoteller' og 'Grøntsagstryk', hvor du sammen med hhv. kunstner Betina Miemietz og den kreative Maria Bedsted får mulighed for at kreere dit helt eget insekthotel, en foderkogle og et grøntsagstryk. 

Som om det ikke var nok, så får du (og alle andre uanset alder) også mulighed for at svinge lårbasserne og træne lattermusklerne, når musikpædagogen Sandra inviterer til en herlig gang Salmesang og bevægelse i kirkerummet. Skattejagten er også et hit, som afsluttes med en god gang historiefortælling. Og nårh ja... ponyerne fra Børnenes Dyremark kommer også på besøg og giver en tur til de hesteglade børn.

Kirken har naturligvis også mad- og drikkeboder, som alt sammen kan nydes til de skønne loungede toner af DJ Oscar Bjerrehus (DJ Skolen). Det bliver en fest uden lige! 

DAGENS PROGRAM

KL. 11:00-11:45 FAMILIEVENLIG HØSTGUDSTJENESTE MED KORKONCERT V/VESTERBRO UNGDOMSKOR SAMT SYDHAVN SOGNS SPIREKOR

KL. 11:45-15:00 MAD/DRIKKEBODER ÅBNER

KL. 11:45-15:00 KLATREVÆGGEN ER ÅBEN

KL. 12:00-15:00 WORKSHOP FOR BØRN ’INSEKTHOTELLER & FODERKOGLER’ / KUNSTNER BETINA MIEMIETZ

KL. 12:00-15:00 WORKSHOP FOR BØRN ´GRØNTSAGSTRYK´ FRA EGEN AVL /MARIA BEDSTED

KL. 12:00-15:00 DJ OSCAR BJERREHUS (DJ SKOLEN)

KL. 13:00-13:20 SALMESANG OG BEVÆGELSE FOR ALLE V/ SANDRA FALLESEN I KIRKERUMMET

KL. 13:00-15:00 PONYRIDNING 

KL. 14:30-15:00 SKATTEJAGT OG HISTORIEFORTÆLLING


Pris
Gratis