Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Drop in-dåb på Kirkeskibet

APR
22

Drop in-dåb på Kirkeskibet


Dato Lørdag d. 22. april 2023, kl. 10:00
Sted Kirkeskibet, Topstykket 20, 2450 KBH SV
Pris
Gratis
Drop in-dåb på Kirkeskibet

Går du med tanker om at blive døbt? Sydhavn Sogn gentager succesen med drop in-dåb på Kirkeskibet i 2023. Alle kan blive døbt til en drop-in dåb - børn, unge og voksne i alle aldre. Kom som du er! Tilmelding er ikke nødvendig. Dato for næste drop in-dåb er:

                    LØRDAG DEN 22. APRIL 2023 KL. 10-13

Ved drop in-dåben er ritualet ganske uformelt. I tidsrummet kl. 10 - 13 ankommer man til pladsen foran Kirkeskibet. Her bliver man taget imod af en af kirkens medarbejdere, og derefter bliver man fulgt ned på skibet, hvor en kordegn vil hjælpe med at udfylde de nødvendige papirer. Du vil få en kort samtale med en præst, inden du bliver døbt. Klaveret spiller, alle tre præster står klar til at døbe, og vi sørger for en rar og hyggelig stemning.

Alt afhængig af, hvor mange, der møder op for at blive døbt, kan der være kort ventetid mellem dåbene. Vi fylder dog ventetiden ud med kaffe/the/vand og lækre snacks.

VÆRD AT VIDE

Hvornår: Den 22. april 2023 mellem kl. 10-13. Ingen tilmelding.

Hvor: Kirkeskibet 2450, Topstykket 20 (ved Alfred Nobels Bro)

Hvad skal jeg have med: Billedlegitimation, hvis man er over 18 år. Hvis man er under 18 år, skal man have sine forældre med eller fuldmagt fra forældre.

Hvor mange gæster: Max 30 gæster per dåb. Du bestemmer selv, hvem du vil have med eller om du vil komme alene.

Vidner: Hvis man ikke selv har mulighed for at stille med dåbsvidner, stiller Sydhavn Sogn gerne vidner til rådighed. 

Du er velkommen til at kontakte kirkekontoret, hvis du har yderligere spørgsmål.

Vi glæder os til at se dig!