
TRE GANGE J.S. BACH MED MERE
Tredje og sidste koncert i koncertrækken 'Tre gange J.S Bach med mere', hvor organist Carsten Mølholm spiller tre korte orgelkoncerter lige efter højmessen kl. 12.15.
Koncerternes gennemgående komponist er den geniale barokmusiker J.S. Bach.
Ved hver koncert spilles et "Præludium og Fuga" efterfulgt af 3 salmebearbejdelser for orgel, såkaldte orgelkoraler, fra den fremragende samling "Orgelbüchlein".
I stærk kontrast til J.S. Bachs musik afsluttes hver koncert med en langsom sats i romantisk stil af henholdsvis Boëllmann, Elgar og Samuel Barber.
Fri entre.
Mød gerne op allerede kl. 12 og få serveret en kop kaffe, mens Carsten Mølholm introducerer musikken.