Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kulturhavn: Yoga på dækket

AUG
27

Kulturhavn: Yoga på dækket


Dato Lørdag d. 27. august 2022, kl. 10:00
Sted Kirkeskibet, Topstykket 20, 2450 KBH SV
Pris
Gratis
Kulturhavn: Yoga på dækket

Temaet for kulturhavn er ’havn’ og til yoga på dækket vil vi tage tematisk udgangspunkt i havnen som hjemsted og den velkendte ’trygge havn’. Vi skal hjem i kroppen vha. refleksioner og læsninger om tryghed og ’hjem’ ved sognepræst Marie Sigaard Schou og nyde cirka halvanden times Hatha Yoga med Ann Clemmensen ved roret som instruktør. Efterfølgende drikker vi en behagelig kop te, kigger på bølgerne og sludrer om stort og småt (fra ca. 11.30–12.00).

Om Hatha – alle kan være med!:

Hatha Yoga er klassiske yogastillinger og pranayama (åndedrætsteknikker). Stillingerne udføres med opmærksomhed på kroppen og åndedrættet i et roligt tempo, hvor alle kan følge med. I Hatha Yoga holdes stillingerne i flere vejrtrækninger ad gangen, og du får sved på panden og aktiverer kroppens store og små muskelgrupper.

Fri entré og ingen tilmelding.