Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Valentinsdag i Frederiksholm kirke

FEB
14

Valentinsdag i Frederiksholm kirke


Dato Mandag d. 14. februar 2022, kl. 17:30
Sted Frederiksholm kirke, Louis Pios Gade 8, 2450 København SV
Pris
Gratis
Valentinsdag i Frederiksholm kirke

Kalder alle spritnye par, vi-har-været-sammen-i-100-år-par, glade par, gnavne par, viet i kirke-på-rådhus-eller-i-Las Vegas-par, ugifte par og i det hele taget ALLE par, der ønsker at slå et ekstra slag for kærligheden. Den kærlighed, der kommer i alle former, på godt og ondt, og når man mindst venter den. 

På Valentinsdag hylder vi kærligheden en ekstra gang, når sognets tre præster inviterer til en smuk valentinsgudstjeneste smækfyldt med kærlighed. Efter gudstjenesten serverer vi naturligvis et lækkert kærlighedsmåltid med alt, hvad hjertet kan begære. Arrangementet er uden påhæng, så skynd jer at få ungerne passet, og nyd en aften sammen i godt selskab med andre par, der også ønsker at hylde kærligheden. 

Der er fri entré, men der er begrænsede pladser og tilmelding er derfor nødvendig.

Vi glæder os til at se jer til en smuk aften med kærlighed og kildevand.