We are updating our website design to improve the experience on our site.

Søndagstanker

Søndagstanker


# Nyheder
Udgivelsesdato Udgivet søndag d. 17. maj 2020, kl. 10:00
Søndagstanker

HELENES SØNDAGSTANKER

”Godt jeg ikke er en havfrue, men et menneske!”  Sådan sagde min søn, da vi læste eventyret om Den lille havfrue for nylig. Vi havde lige læst, at når en havfrue dør, så stiger den op til vandoverfladen og bliver til det skum, vi kan se på bølgerne, men når et menneske dør, stiger det op til himlen og får et evigt liv. Jeg kunne kun være enig med ham. Godt vi ikke er havfruer, der bliver til flygtigt bølgeskum og forsvinder ud i intet. Godt vi er mennesker og stiger op til himlen, når vi dør og får et evigt liv!

I dag er det femte søndag efter påske, og det handler om evigheden. Det tema er meget rammende, for det føles som en evighed siden, at vi havde normale tilstande her til lands og på verdensplan. Vi åbner langsomt samfundet og samværet mere og mere op i Danmark, og i morgen åbner kirkerne igen, dog i en begrænset form. Men spørgsmålet er, om alt bliver som før? Om vi vender tilbage til det, som lige nu føles at være evigheder ude i fremtiden?

Måske ligger der et svar på det spørgsmål til os i budskabet til i dag. Det fortæller os, at vi som mennesker bevæger os fra evighed til evighed, og det får mig til at tænke på en replik, som den ikoniske musiker David Bowie havde i en film, som lyder: 

”Det er ikke meget, jeg ved. Men et ved jeg, at alt begynder i evigheden og alt ender i evigheden!”

Det kunne være et godt bud på et svar, for replikken fortæller, at vi med sikkerhed tager en U-vending fra evighed til evighed i tilværelsen. 

I vores liv kommer vi heller ikke uden om at lave en U-vending fra tid til anden, vi kan hurtigt komme for langt ud ad en tangent og så indse, at vi ikke ved, hvor vi er, eller hvor vi er på vej hen, og så er vi nødt til at lave en U-vending og vende tilbage til udgangspunktet for at komme videre. 

For et par år siden holdte jeg i et lyskryds i Odense. Jeg var en af passagerne i bilen og sad på bagsædet. Vi holdt i svingbanen for venstresving, og vores chauffør kørte ud, men overså, at der stadig var rødt. Vi så en hvid varevogn komme direkte imod siden af vores bil og hørte et brag og mærkede, at bilen lettede i den ene side. 

Vi holdte ikke i krydset for at lave en U-vending, men da vi blev påkørt, mærkede jeg en U-vending inde i mig. I slowmotion så jeg fronten af den hvide varevogn komme mod os. Jeg så kvinden, som sad ved siden af mig krumme sig sammen, og jeg så manden ved siden af hende spærre øjnene op og råbe: ”Pas på!”

Det første, der slog mig, var tanken: Nu ruller bilen rundt. Nu er det slut. I det øjeblik den tanke opstod, blev det hele hvidt for øjnene af mig. Det var som at befinde sig i en tæt tåge. Og jeg tænkte, mon det er sådan evigheden ser ud? Som jeg sad der omgivet af en tæt hvid tåge, lød ordene inde i mit hoved: ”Ikke min vilje, men din vilje ske.” Det er den bøn Jesus beder, da han står i Getsemane have, lige inden han bliver taget til fange og dømt til døden. ”Ikke min vilje, men din vilje ske.” Ord hvor vi lægger vores liv i Guds hånd og håber på hans nåde og barmhjertighed. Hvor vi tør give slip på vores trang til at bevare jordforbindelsen og begive os ud i evighedens herlighed og bevæge os fra evighed til evighed.

Lige der gik det op for mig, at vi i bønnen bevæger vi os i en U-vending fra evighed til evighed. Det er den bevægelse, som Jesus taler om i dag. Han siger, at han er kommet for at give evigt liv til os. Et evigt liv som er at kende Gud og kende Jesus, som Gud har udsendt. Jesus gør det virkeligt, at Guds evige liv indgår i vores menneskelige kredsløb, så vi kan gå distancen fra evighed til evighed.

Det kan godt være, at der er meget vi ikke ved. Men et ved vi, og det er, at det hele begynder med evigheden og alt ender i evigheden. Det hele begynder og ender med, at Jesus åbner døren til Guds liv i evigheden for os. Han giver os et evigt liv. Han gør os til et med Gud, ligesom han selv er et med Gud. Han beder til, at Gud holder os fast ved hans navn. Holder os fast på, at Guds evighed er vores virkelighed.

Det budskab kan give os håb i tider som nu, hvor vi længes efter det normale. Det er med til at holde os fast på, at vi altid har Gud ved vores side, når vi står over for det uvisse og unormale, ja, selv der hvor vi mister jordforbindelsen og føler os på herrens mark, der er Gud der med sin evighed, som hele tiden giver os håb, liv og glæde.

Læs dagens tekst her

De kærligste hilsner Helene