We are updating our website design to improve the experience on our site.

Heidis miniprædiken

Heidis miniprædiken


# Nyheder
Udgivelsesdato Udgivet søndag d. 26. april 2020, kl. 07:30
Heidis miniprædiken

Er fåret det kvikkeste dyr på marken? Jeg tvivler. Jeg betragter dem ofte på Tippen, som de står dér med deres fårede udtryk. Skønne er de. Søde. Men kan de ikke også være lidt utilregnelige, sådan nogle får? Og hvad tænker de mon? Gør de sig overhovedet nogen som helst fåretanker om noget som helst? Nej, måske ikke ligefrem det kvikkeste dyr på marken, tænker jeg ved mig selv. Og dén antagelse står naturligvis for egen regning. Men kvikt ser det altså ikke ud. Fåret.

Ikke desto mindre – ja, så bruger bibelen ofte fåret som billede på mennesket. Og det kan man jo så føle sig forarget over – krænket over, vel nærmest; at man ”blot” er et får for Vorherre. Eller man kan glæde sig.

Jeg vælger det sidste.

For jeg føler mig faktisk af og til som et får.

Jeg kan være det sorte får. Det fortabte får. Jeg kan skide i nælderne – og tro, at intet nogensinde bliver godt igen. Jeg kan være bange som et får. Jeg kan flygte som et får. Føle mig dum som et får. Men… Og det er det væsentlige: Der er altså også dage – de fleste dage, faktisk – hvor jeg bare står på marken. Som et veltilpas får. Trygt og godt. Velvidende, at der er én der passer på mig. Der er én, der leder efter mig, hvis jeg farer vild. Der er én, der tager mig i favnen, hvis jeg vikles ind i et hegn eller andet stads. Ja, der er én, der holder hånden både under og over og om mig. Altid.

------------

Til bisættelser lyder ordene fra Salme 23 ofte: ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød…” Jeg synes, det er nogle af de smukkeste ord overhovedet i bibelen. Og de lyder ofte til bisættelser af den ene grund; at i et rum fuld af død, sorg og kaos – og hvor benene og selv troen ikke altid synes at kunne bære én – dér bærer ordene med; de løfter, simpelthen.

Forunderligt. Ja. Men det er dét, der sker. Når man føler sig allermest ramt, allermest såret, så har man brug for at se og vide sig selv i favnen på én, der er stærkere end én selv. Som et lam, der putter sig trygt i favnen på sin hyrde.

-----------------

Kristus er hyrden.

Du er fåret.

Jeg er fåret.

Og ingen eller intet skal rive os ud af Hans hånd.

Hav en dejlig søndag derude!

-Heidi