We are updating our website design to improve the experience on our site.

Kærligheden er ikke kun lyserød.

Kærligheden er ikke kun lyserød.


# Nyheder
Udgivelsesdato Udgivet søndag d. 19. april 2020, kl. 08:00
Kærligheden er ikke kun lyserød.

Kærligheden er ikke kun lyserød. Den dækker hele farvespektret fra den sarteste hvid til hidsig orange og videre til den dunkleste sort. Den er alle regnbuens smukke, klare nuancer og det mørke farvespil på en tung uvejrshimmel. 

Kærlighed får os til at svæve på en sky og får hjertet til at hamre hårdt i brystet. Den giver os åndenød, når vi er i nærheden af vores elskede, og ordene snubler genert over hinanden, når vi forelsket prøver at udtrykke os klart. Samtidig kan den på et splitsekund vende fra lykkefølelse til dyb tvivl. Fra den lykkelige konstatering: Du elsker mig! Til det tvivlende spørgsmål: Elsker du mig?

Det er et drama i tre akter, som minder om børnesangen: Første gang så la´r vi dig gå, anden gang så ligeså, men tredje gang så ta´r vi dig, og putter dig i gryden. 

Første akt, her lader vi dig gå: Prøv at forestille dig, at din elskede, spørger dig: Elsker du mig? Hvad vil du så svare? Måske noget i retning af: Ja, det kan du tro, at jeg gør! Efter en lille tænkepause svarer du så: Jeg elsker dig da! Hvorfor spørger du? Selvfølgelig! 

Anden akt, så ligeså: Nu vender din elskede tilbage og gentager sit spørgsmål, en smule mere indædt og tydeligt insisterende: Elsker du mig? Du svarer: Ja, ja, det gør jeg da, hvad ellers? Nu begynder du så at ane uråd. Din elskedes spørgsmål lød knapt så kærligt som første gang. Uhyggen breder sig, der må stikke noget under. Spørgsmålet lyder anstrengt, og du spørger afværgende: Sig mig, er jeg under forhør? 

I tredje akt, der er det slut, du ryger lige lukt ned i gryden: Din elskede fremturer for tredje gang med sit mistroiske: Elsker du mig? Nu er det nok, nu er det ikke sjovt mere! Der er kommet en dyb alvor over samtalen. Du svarer afværgende: Ja, jeg elsker dig. Det ved du da! Men lige så sikkert som amen i kirken, ved du nu, at din elskede bestemt ikke er sikker på din kærlighed. Den er godt på vej til at lide skibbrud. Din elskede tror dig ikke mere. Du er vejet og fundet for let, for bag ordene: Elsker du mig? Der ligger dommen parat: Thi kendes for ret! Du elsker mig ikke! Slut.

I dag første søndag efter påske udspiller et drama sig mellem Jesus og Peter, som lige så godt kunne være et drama i vores liv. Peter har fornægtet Jesus, da han blev taget til fange og korsfæstet, han vendte Jesus ryggen og svigtede ham. 

Nu spørger Jesus pludselig Peter tre gange: Elsker du mig? Han rister Peter over en sagte ild og tager revanche med sine enslydende spørgsmål: Har du mig kær? Første gang svarer Peter kort og godt: Ja, jeg har dig kær! Anden gang lyder hans tale en smule mere metallisk: Ja, jeg har dig kær! Tredje gang er det som om, at han bare lirer ordene af, men så røber han sig med en lille tilføjelse: Herre, du ved alt, også at jeg har dig kær!

Os, der kender til Peters fornægtelse af Jesus, havde nok forventet et andet mere ærligt svar fra ham. Hvorfor siger Peter det ikke, som det er, og svarer: Herre, jeg har svigtet dig og forrådt dig, kan du tilgive mig! Nej, de ord stikker ham i halsen, han kan ikke få dem ud af sin mund. I stedet får vi det uldne svar: Herre, du ved alt! Men under det uldne svar gemmer sandhedens ord sig: Hvorfor plager du mig med dine spørgsmål? Du ved jo alt i forvejen. Du ved, at jeg er en gemen forræder. Jeg ved godt, at du ikke et øjeblik tror på alvoren i min kærlighed. Jeg er afsløret. Hvorfor plager du mig så, lad mig være i fred!

Dramaet mellem Jesus og Peter ligner et drama fra vores liv, og af det kan vi lære at lytte til det, der ligger bag om ordene, den rystende undertekst. 

Næste gang du får spørgsmålet fra din elskede, lyder underteksten måske, at hun eller han spørger for at få bekræftet sin mangel på tillid til dig. Måske dækker ordene over dommen. Du er afsløret! Hold op med at hykle! Så vær dog i det mindste ærlig! Hvordan slipper vi ud af det fængsel? Hvordan slipper vi for syndens byrde? 

Jesus viser hvordan. Efter at han har gennemskuet Peters tvivlsomme kærlighedserklæring, vender han ham ikke ryggen. Han kommer i stedet med sin helt egen og særlige kærlighedserklæring. Med en bevægelse tilgiver han Peter. Han slår hænderne ud, peger og siger: Vogt mine får!

Smukkere syndsforladelse findes ikke. Normalt sætter man ikke ræven til at vogte høns, navnlig ikke, hvis den lige har ryddet hele hønsegården. Men Jesus sætter forræderen Peter til at vogte de forrådte. Alle dem, som han elskede af et rent hjerte. Større tillid kan ingen vise. Har du mig kær, så pas på mine kære. Alt forladt, jeg forlader dig ikke! 

Du har forrådt mig, men jeg møder dig med tilgivelse, tillid og kærlighed. Det er i den skikkelse og med det mål, at Jesus søger os. Han følger og forfølger os med sin kærlighed. Han tilgiver os for vores menneskelige fejl og mangler. Han søger sandheden i os og insisterer på, at vi træder frem og er ærlige.

Har du mig kær er også spørgsmålet, som Jesus stiller os, ikke tre gange, men hele tiden. Han spørger os igen og igen - ikke i mistillid, men for at bekæmpe forræderi, svigt, løgn og umenneskelighed. Han spørger os, fordi vi har brug for at blive mindet om, at vi skal vogte hinanden. Vi har behov for et pejlemærke, som altid holder os på kærlighedens sti, selvom den er nuanceret og til tider kompleks. Vi har behov for, at han spørger, om vi har ham kær, for svarer vi ja til det, så svarer vi også ja til at handle ærligt, kærligt og medmenneskeligt over for hinanden. 

Jesus spørger efter vores kærlighed i blind tillid til, at vi rummer Guds kærlighed i os. Det betyder, at vi altid har muligheden for at elske hinanden lige meget hvad, og bag hans spørgsmål, der ligger en kærlighedserklæring til os, som lyder: 

Alt er dig forladt, jeg forlader dig aldrig!

De kærligste hilsner

Helene


Læs dagens bibeltekst her.