We are updating our website design to improve the experience on our site.

Langfredag 2020

Langfredag 2020


# Nyheder
Udgivelsesdato Udgivet fredag d. 10. april 2020, kl. 08:44
Langfredag 2020

(Læs gerne bibelteksten først)

Stilheden råder, og stilstanden. Der var stille på korset i de lange timer, hvor Jesus hang der. Og ligesom os havde han ikke rigtigt noget at foretage sig. I modsætning til os havde han sådan set aldrig rigtigt noget at lave. En ung mand, rask og sund, 33 år. Men han gik ikke på arbejde. Han fik ikke hjulene til at køre rundt. I Dagens Danmark var Jesus Kristus for længst blevet sendt på jobcenter og derefter aktivering. Ud og plukke jordbær, dit dovne dyr.

Heldigvis levede han i en periode af historien, hvor jobcentret ikke var opfundet. Det var kontanthjælpen så til gengæld heller ikke. Evangelierne beretter interessant nok ikke om, hvordan Guds søn fik brød på bordet. Eller hvordan han betalte huslejen. Han gik vel for det meste rundt fra egn til egn og levede måske af fremmedes gæstfrihed. På den anden side, hvis man kan forvandle to fisk og fem brød, så der er mad nok til 5000, så er man selvfølgelig ude over det problem. Men det er sjovt at forestille sig Jesus på jobcentret. For først dér bliver han for alvor ydmyget. Anonym og ligegyldig. I Bibelens historier kan han blive nedværdiget nok så meget: spyttet på, grinet af, hængt op på et kors. Men mens vi læser det, er vi hele tiden bevidst om, at han er historiens helt, at han er Guds søn, at han er Gud selv. Og derfor kommer han aldrig rigtigt ned i mudderet. Og Opstandelsen venter jo lige rundt om hjørnet, det ved vi. Derfor kan vi slappe af, og Langfredag bliver aldrig andet end et lidt tamt intermezzo. Og det må den helst ikke blive.

Det er derfor en sand opgave at forsøge at forstå langfredag. Forstå hvad det er for en størrelse. Hvad det egentlig er, den betyder. Og vi kan passende starte med tiden. En god første opgave kunne være, at vi kommer ud over den misforståelse, at det er fredag i dag og søndag på søndag. Jo, det er selvfølgelig rigtigt i en vis forstand. Men kristendommen bryder tiden i tiden, med kristendommen kommer evigheden brasende, uanmeldt og uinviteret, ind i historien. Og det betyder, at vi lige skal tænke os om en ekstra gang. Langfredag er mere end langfredag, ligesom påskedag ikke bare er endnu en dag i ugen. På samme måde er det også, for den kristne, jul hver dag. Og påske hver dag. Som kristne er vi ikke begrænsede af kalenderen. Denne forståelse af tid og virkelighed ligger i kernen af kristendommen, i dens bogstaver. Med dens budskab fortæller den os, at vi ikke skal lade os begrænse af den fysiske verden. Af kold jord, af penge, af kød og af sekunder, minutter, dage og år.

I dagens tekst har vi et eksempel på, hvordan vores normale, rationelle opfattelse af tid bliver ophævet i kristendommen. Jesus bliver korsfæstet sammen med to forbrydere, og den ene af dem håner ham: ”Hvis du virkelig er så mægtig og speciel, som du siger, så brug dog dine gudekræfter til at frelse os og dig selv!” Men den anden forbryder forsvarer Jesus og siger derefter: ”Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige”. Og Jesus sagde til ham: ”Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis”. Med ét forstår den gode forbryder, at han er salig, at han egentlig aldrig har haft noget at frygte. Gudsriget har altid været i udbrud midt i hans liv. Måske kunne han ikke altid mærke det lige kraftigt. Måske forstod han det ikke rigtigt. Men fra det tidspunkt, hvor han hører Jesu ord på korset, forstår han. Han forstår, at det vigtige ikke er, hvor mange timer og dage, han har levet. Det er ikke engang vigtigt, hvad han gjorde, om han brugte sin tid fornuftigt, om han var et godt eller et dårligt menneske. Det eneste, der betyder noget, er at han tror. Og ligesom timerne og dagene ikke tæller, så vil han heller ikke være i Paradiset ”om et øjeblik.” Han vil ikke være der senere på dagen, klokken seks eller otte om aftenen. Han vil altid have været der. Han er der nu. Det betyder ikke, at hans egentlige, kødelige og verdslige liv var ligegyldigt. Og på samme måde heller ikke Langfredag, vores dato, d. 10. april 2020. Det er alt sammen lige så vigtigt som Evigheden. For uden den fysiske verden, uden tiden, er evigheden intet værd. Men det betyder, at den fysiske verden, og tiden, som vi lever i, omvendt heller aldrig kan stå alene. Det øjeblik vi udelukkende forstår vores liv som biologi, som praktiske udregninger, er vi fortabte. På samme måde må vi prøve at forstå, at Jesu ord til forbryderen på korset, ikke er noget, der skete for 2000 år siden i Mellemøsten. Det er noget, der sker, mens vi læser det.

”Golgatha” hedder det område, hvor korsfæstelsen fandt sted. Det betyder ”Hovedskal” på oldgræsk. Det er altså her, Gud dør. I Hovedskallen. Måske er det én af måderne at forstå det på. Når Gud dør, så er det inden i vores hoveder, det sker. Fornuften kan ikke rumme, at Gud blev menneske, og derfor bryder den sammen. Går i stykker. Som en knust hovedskal. Og derfor skal vi hver eneste dag starte forfra med det arbejde, det er at stykke fortællingen sammen igen, så den giver (nogenlunde) mening. Vi skal prøve at få verden til at give mening. Og vores eget liv. Det kan til tider være et møjsommeligt arbejde. Men det er også et arbejde fuld af glæde. Og forundring over livets gådefuldhed. Selvom det kan føles forfærdeligt og trist, så er det ikke et arbejde, vi ville være foruden. For hvis vi ikke tør lade meningen gå under og blive knust, det vil sige; hvis vi ikke tør indrømme, at det er sådan livet er nogle gange, så er vi falske og tomme hylstre. Så er vi ikke rigtige mennesker. Og så ville vores liv slet ikke have en værdi, der var værd at nedbryde eller korsfæste. Og derfor ville den heller ikke være værd at lade opstå.

Så lad os frejdigt blive korsfæstet med Herren. Det sker hver dag. Langfredag, datoen, er blot en påmindelse.