We are updating our website design to improve the experience on our site.

Skærtorsdag 2020

Skærtorsdag 2020


# Nyheder
Udgivelsesdato Udgivet torsdag d. 9. april 2020, kl. 08:04
Skærtorsdag 2020

I normale tider ville kirkerne rundt om i det ganske land have slået dørene op til gudstjeneste med nadver og efterfølgende middag med lam og urter i aften i anledning af skærtorsdag. Men tiderne er ikke normale, vi er stadig i en tid med nedlukning og karantæne - en undtagelsestilstand uden tidshorisont. 

Skærtorsdag i dag falder på den 9. april, som er mærkedag for tyskernes besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig. Den 9. april 1940 meget tidligt om morgenen trængte tyske tropper ind over Danmarks grænser og i luftrummet over landet hang bombemaskiner som store, sorte ulykkesfugle. Vi blev taget på sengen og allerede samme morgen traf kongen og regeringen beslutning om at indgå samarbejdspolitik med Tyskland. Det var ikke alle, som var enige i, at vi skulle samarbejde og ikke skulle kæmpe mod nazisterne. En af dem var digteren og præsten Kaj Munk, som jeg synes, det giver mening at mindes i dag 80 år efter besættelsen. Han kæmpede for sit land mod besættelsesmagten og ville ikke acceptere samarbejdspolitikken. 

Han var præst i Vedersø, og det var den sejrende Kristus, som var hans forbillede. For Kaj Munk var Jesus Guds søn, som kæmpede for Guds sandhed og retfærdighed i verden. Han gav ikke op, når folk hånede ham og talte imod ham, nej, Jesus blev indædt ved med at kæmpe helt til døden på korset, og selv her sejrede han over døden og mørket og opstod til livet igen. Det var det forbillede, som Kaj Munk levede efter, for hvis Kristus gav sit liv for os, så måtte han vise den samme vilje til at kæmpe mod nazisternes løgne og overgreb på jøder og sagesløse folk.

Nytårsdag 1944 stod Kaj Munk på gulvet i Vedersø kirke i sin overfrakke og sit højrøde halstørklæde. Han var i dyb sorg og ville hverken iføre sig præstekjole eller gå op på prædikestolen. Stående på kirkegulvet ved siden af juletræet holdt han sin sidste prædiken, han talte direkte imod nazisterne og revsede sin menighed, for værnemageriet var nået til Vedersø. Han skældte menigheden ud for at sælge til tyskerne og kaldte deres indtægter for judaspenge, men på trods af sin vrede, ville han ikke prædike had. Han sagde: ”End ikke Hitler hader jeg, for mennesker er af så mange slags og besættes af alle mulige ånder, og Jesus har lært os bønnen: Tilgiv dem far, for de ved ikke, hvad de gør!” 

Han vidste, at hans sidste time var kommet, og han var i dyb sorg over at skulle dø, for han elskede sit liv, sin kone, sine børn og sit arbejde. Han vidste, at nazisterne ville komme efter ham og slå ham ihjel, og han var flere gange blevet opfordret til at flygte, men det ville han ikke. Han ville kæmpe til sidste blodsdråbe ligesom Jesus og gå i døden ligesom ham. 

Skærtorsdag sidder Jesus omkring bordet med sine disciple, det er dækket til påskemåltidet, som de skal indtage i fællesskab. Jesus ved, at hans sidste time er kommet, og han ved, at det bliver det sidste måltid, som han kommer til at spise sammen med sine venner. Han ved også, at Judas vil forråde ham og at Peter vil fornægte ham, han ved, at de alle sammen hver og en i sidste ende vil svigte ham. Jesus derimod elsker dem til det sidste, og det viser han med en kærlighedsgerning, hvor han vasker deres fødder. Én for én vasker han dem rene, selv Judas og Peter, og det gør han som et forbillede for, at de skal gøre, ligesom han har gjort for dem.

I dag den 9. april 2020 er Danmark besat af en usynlig fjende, den har ikke invaderet os med soldater og bombefly, men er en ond virus. Under den nuværende besættelse er vi alle modstandsfolk og gør alt, hvad vi kan for at kæmpe, og vores våben i modstandskampen er håndsæbe og sprit. Vi vasker hænder som aldrig før, og aldrig har vi haft så rene hænder som nu. Derfor er det også nærliggende, at vi spørger, hvad vi egentlig kan bruge Jesus som forbillede til i denne tid? Ja, hele påskens fortælling om håb, tilgivelse og frelse - giver den mening i vores nuværende situation? I har nok gættet, at jeg vil svare ja! For mig er påsken ikke blot en højtid, som vi fejrer en gang om året, den er en vedvarende menneskelig bevægelse, som troen på Gud fører os igennem igen og igen. Påsken bevæger os fra palmesøndags jubel til skærtorsdags eftertænksomhed videre ind i langfredags dybe sorg, mørke og død for til sidst at føre os ud i lyset og glæden over livets sejr.

Det forbillede, som Jesus giver os, er, at han er Kristus, sejrherre over had, smålighed, håbløshed og død. Han bliver tiljublet, forrådt, tortureret, slået ihjel og vakt til live igen, alt sammen uden at prædike had, men igennem det hele et forbillede på tilgivelse, nåde og næstekærlighed.   Jesus viste sin kærlighed ved at vaske disciplenes fødder, og i dag viser vi hinanden kærlighed ved at vaske hænder og holde afstand. Men Jesus gør mere end at vaske fødder skærtorsdag, han indstifter også nadveren, som er tegnet på hans ubetingede og uendelige kærlighed. I nadveren giver han sig selv med hud og hår, med kød og blod. Det gør han med brød og vin, det lille måltid med den altafgørende betydning, som vi spiser, hver gang vi fejrer nadver. 

Nadveren er Guds ultimative hengivelse til os. Vi ved, at kærligheden handler om at give sig hen til den anden, og det er ikke altid let. For når vi hengiver os, blotter vi også os selv og bliver sårbare. Gud er sårbar, da han blotter sig i sin søn Jesus og hengiver sig til disciplene og senere til sine bødler. Han er sårbar til døden og ender også med at dø for sin kærlighed til os mennesker. Med nadveren viser Gud os, at han elsker os til døden, og mere end det, han viser, at han elsker os på trods af døden, for med nadveren får vi det evige liv, som han selv opstod til påskemorgen. Gud viser også, at han elsker os på trods af vores forræderi og svigt. Når vi vender ryggen til ham og tilmed forlader ham, så elsker han os stadig, vi kan ikke undslippe hans kærlighed, for vi er hans børn.

Nadveren er det sted, hvor vores dødsangst bliver mødt med evigt liv. Hvor vores svigt og forræderi bliver mødt med tilgivelse og frelse. Det lille måltid, som nadveren er, møder os i alle livets forhold; i fortvivlelse og glæde, i angst og lykke, i liv og død. Når vi spiser brødet og drikker vinen, så lyder Guds klare ord til os:

Du er mit elskede barn!


Læs dagens bibeltekst her.