Udgivet lør d. 28. mar 2020, kl. 13:43

UDSOLGT

Påsken 2020 kommer vi til at huske som en helt særlig påske. En påske, hvor tingene er temmelig meget anderledes, end de plejer at være. 

Her i kirken plejer vi hvert år at have en masse påskearrangementer for både børn og voksne, men i år står kirken helt tom. Påskedag havde vi fx glædet os til at holde en påskeworkshop sammen med en masse skønne, sydhavnske børnefamilier. Sådan bliver det ikke i år. Vi synes dog stadig, det er på sin plads at bringe en lille bid af påske-kreativiteten hjem til jer. 

Vi har derfor samlet en helt gratis "DIY-påske-goodiebag", som giver jer rig mulighed for at finde jeres inderste påske-krea-person frem. Heri kan I bl.a. finde:

  • DIY karse
  • DIY pom pom påskekylling 
  • DIY påskeæg med glimmer
  • DIY gækkebrev
  • En lille påskehistorie 
  • En lille overraskelse 

OBS: Goodiebag’en indeholder alt, hvad du skal bruge for at være påske-kreativ, men du skal selv finde tusser, pap, saks m.m. frem. Alt indhold i goodiebag’en er naturligvis håndteret med fokus på hygiejne og masser af håndsprit!

Goodiebag’en er gratis og for børnefamilier i Sydhavnen. Der er dog kun et begrænset antal, og det er først til mølle. Der er én goodiebag per familie. 

Bestil din gratis "DIY-påske-goodiebag" her.

Afhentning 
Du kan afhente din bestilte goodiebag onsdag den 8. april i tidsrummet kl. 14:00-16:00 foran kirken, hvor vi selvfølgelig holder afstand. 

Levering
Har du ikke mulighed for at afhente goodiebag'en, kan du også få den bragt til døren. Kontakt Marlene via mail: marlenes@me.com eller tlf. 23440233.

Rigtig glædelig påske!

Kategorier Nyheder