We are updating our website design to improve the experience on our site.

Søndagstanker

Søndagstanker


# Nyheder
Udgivelsesdato Udgivet mandag d. 23. marts 2020, kl. 20:56
Søndagstanker

Det er svært at finde ord, når alt omkring os skriger til himlen. Coronavirus hærger Danmark, en usynlig fjende, som kræver liv og slår de svageste ihjel. Vi er i en undtagelsestilstand, og vores demokratiske regering er nødt til at sætte ind med diktatoriske midler. 

Den første uge med nedlukning er slut. Den begyndte ekstremt med hamstring af mad og toiletpapir og med røveri af håndsprit og ansigtsbind på hospitaler. Den fortsatte med gode tilfælde af samfundssind, hvor folk hjalp hinanden med alt fra hundeluftning til indkøb, og flere og flere fattede alvoren og overholdt forholdsreglerne. Alt imens knoklede sundhedspersonalet for at behandle syge patienter, som der blev flere og flere af. 

Historisk set har vi danskere været et folk, der i krisetider stod fast sammentømret, nu ser vi hinanden som potentielle fjender i form af smittebærere og smittespredere. 

Det skriger til himlen og kræver en stor indsats af os alle at holde håbet oppe og frygten på afstand. Himlen svarer forunderligt nok igen med en strålende forårssol. Et solskin, som giver liv til jorden, så krokus, erantis og påskeliljer pibler op af den mørke muld. 

Midt i alt det mørke med sygdom og død, der skinner solen klart fra en skyfri himmel, og livet bliver fornyet. 

Vi er midt i fastetiden i kirkeåret, og fasten mærker vi alle nu mere end nogensinde. Vi er tvunget til at faste fra kys og kram, vi skal holde afstand og må ikke fysisk se vores kære, som er svækkede eller ældre. Vi faster fra arbejde, venner og vores dagligdag. 

Det kræver styrke og trøst at stå igennem de mørke og uvisse tider, vi er i nu. Måske kan ordene til denne søndag hjælpe os med at holde fast i håbet. De lyder: 

”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.” 

Det er med de ord, at Jesus serverer sig selv som livets brød. Det er uden tandsmør og en velsmagende krumme. Livets brød er heller ikke noget, vi kan hamstre, men ikke desto mindre så lover Jesus, at kommer vi til ham, som er livets brød, så skal vi aldrig sulte igen. 

Jeg finder trøst og styrke i de ord, for de fortæller om en Gud, som er menneskelig. En Gud som sender sit menneske, Jesus, til verden for at give os liv og tro. 

Med Jesus, der viser Gud den ultimative menneskelighed, nemlig den som aldrig hytter sit eget skind, men altid ofrer alt for andre mennesker. 

Den menneskelighed oplever vi også her midt under nedlukning og undtagelsestilstand. Vi oplever, at vi selv er livets brød, som kan give liv videre i form af en kærlig opringning til en, som sidder alene, med hjælp til at få dagligdagen til at fungere for dem, som er sårbare og simpelt hen med at give liv videre ved at holde afstand og passe på hinanden. 

Så lad os for alt i verden kæmpe mod frygt og håbløshed og holde fast i vores menneskelighed, så vi giver livet videre til hinanden. Lad os blive ved med at kæmpe for håbet til, at mørket og døden er overvundet af lyset og livet. 

De kærligste hilsner fra Helene 

Frederiksholm kirke, Sydhavn Sogn