Udgivet man d. 20. jan 2020, kl. 12:29

Kom og vær med, når vi inviterer alle børn fra 1. til 4. klasse ombord til en kreativ børnehøjskole på Kirkeskibet 2450.

Vi skal bla. på skattejagt, lave 'Masterchef' i køkkenet og invitere forældrene på langbordshygge, lave forskellige kreative aktiviteter, se film og lære om livet i vandet omkring Kirkeskibet. Se det fulde program nedenfor. Der vil altid være en lille snack undervejs.

Det er gratis at deltage. Tilmelding foregår her (OBS: det er også muligt at tilmelde sig undervejs i forløbet).



// PROGRAM //
13. februar: “Synker det eller kan det gå på vandet”. Med inspiration fra Archimedes laver vi sammen med Christian Liljedal aktiviteter om vand, flydeevne og tryk.

12. marts: "Kunstworkshop" - vi lytter til musik & fortællinger, mens vi maler. Hvilke billeder ligger der gemt i bibelens historier? Og hvilke billeder ligger der gemt inden i os selv?

2. april: “Påskeskattejagt”. Kan du finde påskens spor og fortællinger på kirkeskibet?

14. maj: "Lav din egen salme" - vi skriver vores egen salme sammen med den dygtige organist Aleksander.

11. juni: "Masterchef". Børnene går i køkkenet og kreerer en langbordsmiddag for forældrene.

Alle dage kl. 15.30-17.00.


Kategorier Nyheder